I dag er det præcis 50 år siden, at vietnameserne fejrede afslutningen på det, de kalder Amerikakrigen. Den 30. april 1975 rullede nordvietnamesiske kampvogne ind i Saigon – og med ét sluttede årtiers krig. Amerikanerne havde officielt trukket sig to år tidligere, men først da Sydvietnams regering kollapsede, og den sidste amerikanske helikopter lettede fra ambassade-tagets kaos, blev Vietnam forenet under ét flag.

For mange vietnamesere var det en sejr. En sejr over kolonialisme, besættelse og en fremmed magts forsøg på at forme deres fremtid. For verden var det afslutningen på en af det 20. århundredes mest brutale og omdiskuterede konflikter. Op mod tre millioner vietnamesere døde. Tallet for civile ofre er stadig uklart. Napalm, Agent Orange, massakrer, fangelejre – krigen satte dybe, langvarige spor i både mennesker og landskab.

Og selvom mange danskere måske bedst kender Vietnamkrigen fra Hollywood-film og protestplakater fra 70’erne, er fortællingen langt mere kompleks, når du står midt i den.

Midt i det moderne Ho Chi Minh City – det, der engang var Saigon – ligger War Remnants Museum. Museet giver ikke en objektiv historiebogsversion, men viser krigen, som vietnameserne oplevede den. Du går gennem rum med ikoniske pressefotos, udbrændte kampvogne og barske dokumenter om tortur og ødelæggelse. Uden filter. Uden forklaringer. Bare vidnesbyrd.

Og næste år?

Der står du dér.

Når højskoleopholdet i Vietnam afsluttes i maj 2026, sker det midt i 50-års jubilæet for krigens afslutning. Du vil mærke historiens vingesus i gaderne, hvor flag og bannere fylder byens pladser, hvor vietnamesiske generationer mindes, diskuterer og fejrer. Du står dér, midt i eftertiden af noget stort – og du mærker, hvad det vil sige at forstå en anden verdenshistorie end den, du voksede op med.

Det bliver en afslutning på højskoleopholdet, som sætter sig. Ikke bare som en rejse, men som en erkendelse. Om krig. Om fred. Om menneskers styrke og sårbarhed. Og om at lære verden at kende – indefra.