Besøg i Tra Nhieu giver et nært møde med landlivet ved Hoi An, hvor eleverne cykler gennem rismarker, møder lokale familier og ser, hvordan økoturisme kan forbinde natur, kultur og hverdagsliv.

Kun 45 minutter fra højskolen i Hoi An ligger Vietnams tredjestørste by, Da Nang – en pulserende kystby, der danner rammen om nogle af områdets mest unikke oplevelser. Herfra kan man nemt tage på udflugt til de fascinerende Marble Mountains, hvor natur, historie og buddhistisk spiritualitet smelter sammen og giver et særligt indblik i vietnamesisk kultur og tro. Når man bevæger sig lidt uden for den travle kystby Da Nang, rejser de ikoniske Marble Mountains sig pludseligt i landskabet. De fem marmorbjerge står som både naturens og menneskets værk – fyldt med huler, templer og små helligdomme, hvor duften af røgelse hænger i luften, og stilheden brydes af sagte klokkeslag. Et besøg her er ikke bare en naturoplevelse. Det er også et møde med buddhismen, som spiller en vigtig rolle i vietnamesernes hverdag. På vej op ad de stejle trapper passerer man små altre med friske blomster og frugt, lagt som ofringer. I grotterne åbner rummet sig pludselig, og midt i halvmørket står store Buddhafig

I dag den 8. marts fejres Kvindernes Internationale Kampdag over hele verden. Det er en dag hvor vi sætter fokus på kvinders rettigheder, muligheder og den lange kamp for ligestilling. I Vietnam har denne historie dybe rødder. Mange forbinder måske feminisme med vestlige politiske bevægelser, men vietnamesiske kvinder har spillet en vigtig rolle i Vietnams historie. Allerede for næsten to tusind år siden blev to kvinder symboler på modstand og national stolthed i Vietnam. Søstrene Hai Bà Trưng ledte i år 40 et oprør mod det kinesiske Han dynasti, der på det tidspunkt kontrollerede Vietnam. Ifølge historien samlede de en hær og befriede store dele af landet i en periode. Selvom deres styre kun varede få år, blev de et stærkt symbol på kvindelig styrke og mod. I Vietnam bliver de stadig hyldet som nationale helte, og deres historie minder om, at kvinder også har haft en central rolle i landets historie længe før moderne debatter om ligestilling. Senere blev kvinders rolle i samfundet i h

I Vietnam lever mange unge med livsvilkår, der ligger langt fra det, vi kender fra Danmark. Selvom landet oplever økonomisk vækst og en voksende middelklasse, findes der stadig unge uden adgang til uddannelse, netværk og muligheder. I et samfund uden et egentligt socialt sikkerhedsnet kan det betyde, at man aldrig får en chance i livet. I Streets International i Hoi An arbejder de for at give unge vietnamesere en chance i livet. Siden 2009 har organisationen arbejdet målrettet med unge mellem 17 og 24 år fra nogle af de mest udsatte grupper i Vietnam: forældreløse, unge fra børnehjem, tidligere ofre for trafficking og senest enlige mødre, der står alene med forsørgeransvaret i et samfund uden offentlig støtte. Her får de ikke bare undervisning, de får et nyt livsspor. De bor på skolen i 14 måneder og gennemfører en intensiv uddannelse med fokus på engelsk, personlige kompetencer og praktiske færdigheder inden for restaurant- og hotelbranchen. De bliver uddannet som kokke og tjenere, læ

Noget af det første, man lægger mærke til i Vietnam, er ikke templerne, trafikken eller maden – men stolene. De små, farverige plastikstole, som står overalt. På fortove, i gyder, foran gadekøkkener og under træer. De er lave, lette og tilsyneladende ens. Men de fortæller en større historie, end man skulle tro. I Vietnam har man i generationer siddet lavt. Længe før plastikstolen fandtes, sad man direkte på jorden på flettede måtter – en stilling kaldet ngồi bệt. Her spiste man, arbejdede og talte sammen. Kroppen er vant til det, og fællesskabet opstår helt naturligt, når man sidder tæt og i øjenhøjde. Da byerne blev moderniseret, og fortove af beton erstattede jordveje, opstod behovet for at komme en smule op fra underlaget. Først brugte man lave træ- og bambusskamler. Senere – i takt med økonomiske reformer i 1980’erne – blev plastikstolen udbredt. Den var billig, vandtæt, let at flytte og perfekt til gadekøkkener, som hurtigt skulle kunne pakkes sammen igen. Men plastikstolen er mer

Når vinteren slipper sit greb, og foråret nærmer sig, går Vietnam ind i årets vigtigste højtid: Tet. Det vietnamesiske nytår er meget mere end en dato i kalenderen. Det er et kollektivt øjeblik, hvor fortiden afsluttes, og fremtiden åbner sig. Tet har tydelige rødder i kinesisk kultur og vidner om den omfattende kulturelle påvirkning, som Kina historisk har haft på Vietnam. I lange perioder – særligt fra 111 f.v.t. til 939 e.v.t. – var Vietnam under kinesisk kontrol, og i denne tid blev centrale elementer som månekalenderen, konfucianske værdier, forfædredyrkelse og nytårsritualer en del af det vietnamesiske samfund. Forestillingen om nytår som en overgang mellem det gamle og det nye år er derfor fælles for store dele af Østasien og har sit udspring i kinesisk tradition. Tet er dog langt mere end en kopi af det kinesiske nytår. Gennem århundreder er fejringen blevet tilpasset lokale forhold og har udviklet sig til noget særligt vietnamesisk. Familien og landsbyfællesskabet spiller en c