Noget af det første, man lægger mærke til i Vietnam, er ikke templerne, trafikken eller maden – men stolene. De små, farverige plastikstole, som står overalt. På fortove, i gyder, foran gadekøkkener og under træer. De er lave, lette og tilsyneladende ens. Men de fortæller en større historie, end man skulle tro. I Vietnam har man i generationer siddet lavt. Længe før plastikstolen fandtes, sad man direkte på jorden på flettede måtter – en stilling kaldet ngồi bệt. Her spiste man, arbejdede og talte sammen. Kroppen er vant til det, og fællesskabet opstår helt naturligt, når man sidder tæt og i øjenhøjde. Da byerne blev moderniseret, og fortove af beton erstattede jordveje, opstod behovet for at komme en smule op fra underlaget. Først brugte man lave træ- og bambusskamler. Senere – i takt med økonomiske reformer i 1980’erne – blev plastikstolen udbredt. Den var billig, vandtæt, let at flytte og perfekt til gadekøkkener, som hurtigt skulle kunne pakkes sammen igen. Men plastikstolen er mer

Når vinteren slipper sit greb, og foråret nærmer sig, går Vietnam ind i årets vigtigste højtid: Tet. Det vietnamesiske nytår er meget mere end en dato i kalenderen. Det er et kollektivt øjeblik, hvor fortiden afsluttes, og fremtiden åbner sig. Tet har tydelige rødder i kinesisk kultur og vidner om den omfattende kulturelle påvirkning, som Kina historisk har haft på Vietnam. I lange perioder – særligt fra 111 f.v.t. til 939 e.v.t. – var Vietnam under kinesisk kontrol, og i denne tid blev centrale elementer som månekalenderen, konfucianske værdier, forfædredyrkelse og nytårsritualer en del af det vietnamesiske samfund. Forestillingen om nytår som en overgang mellem det gamle og det nye år er derfor fælles for store dele af Østasien og har sit udspring i kinesisk tradition. Tet er dog langt mere end en kopi af det kinesiske nytår. Gennem århundreder er fejringen blevet tilpasset lokale forhold og har udviklet sig til noget særligt vietnamesisk. Familien og landsbyfællesskabet spiller en c

Forestil dig at vokse op i en verden, hvor alt forandrer sig, mens det meste samtidig skal forblive, som det altid har været. Sådan er virkeligheden for mange unge vietnamesere. Når vi rejser ud, forestiller vi os måske et samfund langt fra vores eget. Et sted med eksotiske templer, gadekøkkener og scootertrafik i alle retninger. Alt det er der, men under overfladen findes også noget, der minder om os selv: ønsket om et godt liv, om frihed, venskaber og muligheder. For unge i Vietnam er vejen dertil præget af spændet mellem modernitet og tradition. På den ene side er Vietnam i rivende udvikling: nye virksomheder, hurtige karrierer og drømmen om økonomisk selvstændighed. Det er et Vietnam, hvor engelsk, teknologi og servicebranchen er porten til fremtiden. På den anden side står familien – og ikke kun som et sted med omsorg og kærlighed, men som forpligtelse. Man skal gøre familien stolt. Man skal være ydmyg. Og man har ansvar for mere end sig selv. Når en vietnamesisk teenager vælger u

De fleste af os går rundt med en forestilling om, hvem vi er. Men først når vi får lov til at prøve os selv af i nye sammenhænge, opdager vi vores virkelige styrker – og de sider af os selv, vi måske aldrig har set før. At lære sig selv bedre at kende handler ikke om at blive en “bedre version” for andres skyld. Det handler om at forstå, hvad der giver dig energi, hvad der trækker dig ned, og hvilke mønstre der former både dine relationer, dine studievalg og dine drømme. Det er viden, du får brug for resten af livet – både når du vælger studie, når du sidder med eksamenspres, når du står i et nyt job, og når du en dag skal finde ud af, hvilken partner du egentlig har det godt sammen med. Men selvudvikling sker sjældent, når man står stille. Den sker, når man tør prøve noget nyt – når man skifter omgivelser, møder nye mennesker og opdager, at man kan langt mere, end man troede. Derfor giver et højskoleophold i Vietnam noget helt særligt. Du er langt væk hjemmefra, men du er omgivet af

Drømmer du om et højskoleophold i Vietnam, men er økonomien lidt stram? Så er der gode nyheder. Vi har nemlig oprettet en studielegatpulje, som giver unge mellem 18 og 23 år mulighed for at få økonomisk støtte til deres højskoleophold i Vietnam. “Vi ønsker at bygge bro mellem Vietnam, asiatisk kultur og unge på sabbatår, så de får øjnene op for Asien – ikke kun som rejseland, men også som en mulig fremtidig levevej,” fortæller forstander Peter Frederiksen. Hvor man i Danmark kan få offentlige tilskud til højskoleophold, gælder det ikke for højskoleophold i udlandet. Derfor har Højskolen i Vietnam besluttet at oprette sin egen pulje af legater, så flere unge kan få mulighed for at komme afsted og realisere drømmen om 10 uger med fællesskab, fordybelse og eventyr i Asien. Midlerne i puljen kommer fra både sponsorer og højskolen selv. “Vi ser det som en vigtig mission at åbne unge menneskers øjne for de mange muligheder i Asien. Her arbejder vi med kulturforståelse, bæredygtighed, klimabe

Hoi An er en af Vietnams mest charmerende byer. Det er her Højskolen i Vietnam ligger. Den er kendt for sine farverige lanterner, der lyser op i de smalle gader, og for de mange små skrædderier, hvor man kan få syet alt fra skjorter og bluser til kjoler og jakkesæt. Byen er et levende eksempel på traditionelt håndværk, der stadig har en central rolle i hverdagen. Men bag de smukke stoffer og det kreative håndværk gemmer der sig også en udfordring: stoffet, der bliver til overs. Når hundredvis af skræddere hver dag producerer nyt tøj, opstår der naturligvis store mængder tekstilrester, som ofte blot smides ud. På højskolen i Hoi An ønsker vi at vende denne udfordring til en mulighed. Derfor indsamler vi de mange rester og giver dem nyt liv. Små stykker stof, som ellers ville ende som affald, bliver forvandlet til muleposer, tasker eller accessories. På den måde kombinerer vi kreativitet med omtanke for miljøet – og viser, at genbrug ikke kun er nødvendigt, men også kan være både smukt o