Selvudvikling med dansk coach

Hygge på højskolen i Vietnam

Workshop: Selvudvikling (uge 6-7)


Selvudviklingsforløb med yoga og workshop


Hver anden formiddag i uge 6 og 7 inviterer vi dig til et intenst, men jordnært forløb, hvor krop og sind får lige meget opmærksomhed. Vi begynder dagen på yogamåtten med Nanna, der har undervist i mange lande og ved, at yoga kan tilgås på mange måder. Hun guider dig til at finde din egen tilgang og giver dig redskaber til at skabe en personlig yogapraksis, du kan tage med dig videre. Klassen er for alle niveauer – uanset om du er helt ny eller erfaren.


Efter yogaen fortsætter vi med selvudviklingsworkshoppen – også med Nanna som underviser. Her får du et trygt rum til at stoppe op, mærke efter og sætte ord på, hvad der virkelig betyder noget for dig. Gennem øvelser, leg og samtaler bliver du klogere på, hvem du er, hvad du kommer af, og hvilke værdier der driver dig. Vi arbejder med at styrke din evne til at stå ved dig selv, træffe valg ud fra det, der føles rigtigt, og finde retning i en tid, hvor mulighederne er mange.


Som på en højskole i klassisk forstand handler forløbet om mere end bare undervisning – det er et fællesskab, hvor vi spejler os i hinanden, lærer af hinandens styrker og opdager nye sider af os selv. Du får værktøjer til at navigere i livet med større klarhed og mod, så du kan tage næste skridt på din vej – hvad enten det er uddannelse, rejser eller noget helt tredje.

Dansk højskoletradition møder asiatisk kultur

På højskolen i Vietnam skaber vi en unik kombination af den danske højskoletradition og den asiatiske kultur. Vi bringer det bedste fra begge verdener sammen for at give dig en helt særlig oplevelse, hvor fællesskab, fordybelse og personlig udvikling er i centrum.

Hver dag starter morgensang og et energiboost – inspireret af vietnamesernes morgengymnastik – efterfulgt af fælles møde.

Vi trækker på den danske tradition med fællesskab og refleksion, samtidig med at vi dykker ned i de asiatiske perspektiver på krop, sind og ånd. Det giver dig en helhedsoplevelse, der styrker både dig selv og dit samspil med verden omkring dig.

Kan du se dig selv her?

Privatlivspolitik

OK